Kapitel 6

Aldersintervallet for indtrædelse af mandlig pubertet er ret stort – normalt mellem 9–14 år og i gennemsnit et sted mellem 11½ og 12½ år. Generelt set er en tidlig start betydeligt mere usædvanlig end en sen start. Forskellen er størst – både mellem og internt inden for kønnene, når drengene befinder sig ”midt i” puberteten: cirka ved 13½-års alderen. Den vigtigste årsag til dette er, at drenges og pigers pubertetsudvikling ser fundamentalt forskellig ud. Hvor pigernes udvikling sker simultant i løbet af et par år, skal drengene igennem en betydeligt mere kompliceret proces, som – ud over at den strækker sig over flere år – indebærer, at udviklingen sker trinvis og tilsyneladende uregelmæssigt.

AT VÆRE ELLER IKE VÆRE SOM ANDRE – DET ER SPØRGS MÅLET

For drenge er den stærkt individuelle udvikling noget af en spændetrøje. De vil være ens og se ud som deres jævnaldrende kammerater, men har egentlig ingen fysiske forudsætninger for at klare det. Uanset om man udvikles tidligt eller sent, gør den kolossale forandring, som kroppen gennemgår, at den ene dreng har skægvækst og en voksens kønsorganer, mens en anden pludselig bliver et hoved højere og mindst ti kg tungere end de andre.

I begyndelsen er det ofte sværest for dem, der er kommet sent i puberteten.
De betragtes som mere barnlige og er ofte mindre populære end dem, der er nået
længere. Men frem for alt har de tendens til at være meget hårde mod sig selv.
Derfor er det til stor hjælp, hvis en voksen kan forklare, hvad der faktisk er normalt. Samtidig kan det være svært for en ung mand at fatte, at han nok skal ”blive som alle de andre” efterhånden, når det er det, der sker lige nu, der bekymrer ham. Men det er et forsøg værd.